Røde vine
Frankrig
Italien
Spanien
Australien
Andre
Her er du: Forside \ Vine \ Røde vine \ Spanien
Inspiracion Valdemar Edi.Limit

Vinhusets filosofi har siden etableringen i 1890 været at lave vin af bedst mulig kvalitet fra druer, udelukkende høstet fra egne marker. Dette er sjældent i Rioja, hvor de fleste bodegaer køber vin fra lokale bønder, som kun dyrker druer og ikke laver vin. Det siger sig selv, at man har en langt bedre kvalitetsstyring, når man kontrollerer hele processen fra marken til den endelige vin er på flaske.

I 1981 byggede Bodegas Valdemar det, der dengang blev betragtet som et af de mest moderne vinhuse i verden, og man har formået at følge udviklingen for konstant at være med i eliten. F.eks. vendes fadene periodisk under lagringen, så bundfaldet kontinuerligt røres rundt i mosten og ikke giver den ”mugne”, jordslåede smag, som mange Rioja vine desværre lider under. 

Resultatet er sarte, fine og rene vine, hvis styrke først og fremmest er intensitet, hvilket også har givet Conde de Valdemar kælenavnet Riojas Bourgogne.

Druesammensætning: Tempranillo (70%), Graciano (15%) og "eksperimentelle druer" (15%). Lagrer i 16 måneder på 100% nye franske barriques af egetræ.

Farve: Tæt, mørk rubin med violette reflekser.

Duft: Meget intens, moderne Rioja. Duften vælter op af glasset med et væld af bær og frugter, chokolade, vanilje og let røgede toner. Fremragende kombination af perfekt modnede druer og franske egefade.

Smag: Hold på hat og briller! Der er en enorm fylde og intensitet fra druer høstet ved lavt udbytte i en topårgang fra de ældste og bedste marker. Imponerende fedme og perfekt modnede tanniner.

Gastronomisk: Vinen er velegnet til rødt kød, røget charcuteri og tapas, grillet kød og kraftige gryderetter. Vinen er drikkeklar, men vil udvikle sig i mindst 15 år fra høståret.

Alkohol: 14%

Pris kr. 325.00 
 Put i kurv

Avanceret søgning