Australien startede sin
vinproduktion for snart 200 år siden, men det er inden for de sidste 40 år at de
har slået deres navn fast som dygtige vinproducenter. Der er i dag ca. 1.900
vinproducenter i Australien. 98% af disse står for mindre end 5% af dets samlede
vinproduktion. Over halvdelen af Australiens samlede vinproduktion foregår i
staten South Australia. Australiens store fremgang af høj kvalitetsvin skyldes,
at man ikke har ladet sig blive forhindret af gamle traditioner. Her har
vinbønderne gået imod strømmen og målrettet satset på teknologisk perfektion og
regnes i dag blandt verdens førende indenfor vinteknologien. Australien har også
et godt udbud af anerkendte universitetsprogrammer indenfor vitikultur og
vinifikation, der giver en stor viden inden for faget. Australien er efterhånden
mest kendt for deres forbrugervenlige og velsmagende vine til overkommelige
priser.